Bestyrelsesmedlem

​Professionelt bestyrelsesmedlem med dyrebar viden

At etablere en professionel bestyrelse er et naturligt skridt for mange små og mellemstore virksomheder, der har ambitioner om vækst. Det kan også være et fornuftigt og afgørende skridt i f.eks. en familieejet virksomhed, som har behov for en ekstern åben og konstruktiv sparring.

Hvad kan et professionelt bestyrelsesmedlem hjælpe med?

Som professionelt bestyrelsesmedlem er min funktion – blikket udefra – at udfordre din virksomheds virkelighedsbillede, gøre opmærksom på blind spots, bidrage med økonomisk styring og strategisk sparring og i det hele taget sikre, at din virksomhed ledes professionelt.

Mange års erfaring giver værdifuld viden

Med udgangspunkt i en bestyrelsesuddannelse fra Institut for Selskabsledelse har jeg gennem de seneste 10 år arbejdet med bestyrelsesarbejde, og siddet i bestyrelser i såvel mindre som større virksomheder.

Jeg har en afsætningsøkonomisk baggrund hvorfor mit naturlige fokus er afsætning, produktudvikling og marketing kombineret med en sund økonomi.​

Jeg er samtidigt eksamineret Coach (ICF Godkendt) og har kompetencerne til at være sparringspartner for ledelsen og den øvrige organisation, der har behov for at komme i mål med fremsatte målsætninger og ambitioner. Mine erfaringer fra nuværende og tidligere bestyrelser kan ses her.

Jeg hjælper virksomheder i Silkeborg, Aarhus, Viborg, Herning, Skanderborg og i resten af Danmark.

Kontakt mig og få professionel rådgivning

Er din virksomhed klar til det næste, store skridt? Så er det på tide at kontakte mig. Med et professionelt bestyrelsesmedlem i din virksomheds nye bestyrelse får du ikke blot dyrebar viden og erfaring, men også et engageret menneske, der elsker at se små virksomheder vokse sig store og succesfulde.

Du kan kontakte mig på telefon (+45) 51 59 69 81 eller e-mail frank@borch-olsen.dk og så naturligvis via kontaktformularen her på hjemmesiden. Jeg besvarer alle henvendelser hurtigst muligt – og ser meget frem til vores samarbejde.​

10 gode råd til værdiskabende bestyrelsesarbejde:

  • Bestyrelsen er ikke statisk, men skal sammensættes, så den til enhver tid matcher virksomhedens fremtidige strategiske udfordringer og mål
  • Ejerlederen skal have det nødvendige mod til at afgive kontrol og indflydelse til sin bestyrelse
  • ​Ejerlederen skal være parat til at blive udfordret på sit virkelighedsbillede
  • ​Klar skriftlig aftale om rolle- og arbejdsfordeling mellem bestyrelse og direktør
  • ​En bestyrelsesformand med gennemslagskraft, der evner at holde ejerlederen fast på det aftalte
  • Klar strategisk retning nedfældet i en strategiplan, der har både ejerlederens og bestyrelsens fulde opbakning
  • ​Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer skal supplere ejerlederens
  • ​Respekter forskellige holdninger, men nå altid frem til en fælles konklusion og beslutning
  • ​Lad fornuften råde og lyt til hvad hele bestyrelsen siger frem for blot enkeltpersoner
  • ​Bestyrelsesmedlemmer skal anerkende gruppedynamikkens betydning og løbende revurdere, hvorvidt samspillet fungerer optimalt. Man bør vedtage processer for, hvordan man samler information, opbygger viden og træffer beslutninger

”If you can dream it – you can do it”
– Walt Disney

Aftal møde med mig

Det skulle glæde mig at høre fra dig. Jeg afsætter gerne tid af til et møde, hvor vi sammen kan kigge på mulighederne for et samarbejde.

Projekter